torsdag den 30. august 2012

Farven gul, et barndomsminde

Farver kan betyde alt og intet. En verden uden farver ville bare være trist og grå. Ligeså vil livet. Jeg elsker farver. At kigge på dem kan give mange indtryk, tanker og stemninger! Jeg tænker tit på, da man var lille, var der noget der hed drengefarver(blå, grøn, sort, osv.) og pigefarver(rød, lyserød, pink, lilla, mm). Sådan hedder det jo ikke længere. Er det fordi vi er blevet ældre? Hvilken betydning har det for os, når farverne ikke bare er simple og delt op i to farvegrupper? Og hvad er gul? -En drenge- eller pigefarve? Eller er den neutral/begge køn? I følge min lillsøster, Lærke 4½ år, er det en pigefarve, men min far mener, det både kan være en drenge- og pigefarve. Det er måske, fordi vi vokser fra den simple barndom til det nuancerede voksenliv. Som voksen er ting eller personer ikke blot gode eller onde, men begge dele afhængig af situationen. Voksne kan også bedre se nuancerne mellem farverne. Er den mon blå-grøn eller turkis? Gul er heller ikke bare gul; den kan være hvidgul, tisgul, citrongul eller mellemting mellem gul og orange og meget mere.
     Dog er voksne kedelige i følge barnet. Deres fantasi bruges aldrig, og de kan ikke se det sjove i at lege med maden. Og barndommen er så farverig. Eller sådan er det vi husker den.
    Jeg er kun femten. Jeg er stadig barn, men jeg føler min barndom er slut og ungdom begyndt. Legene som var så simple og glade, har jeg ikke evnen genskabe i dag. Trist. Har den barnlige sjæl så forladt én helt? Måske hos nogen, men hvis man vil, tror jeg, man er barn til evig tid!

Hvad synes I? Er I enige eller ej? Hvorfor, hvorfor ikke?

4 kommentarer:

  1. Hej super fin blog du har! vi er nu blevet faste læsere på bloglovin altså ;-) måske du vil kigge forbi vores blog? måske blive det samme hos os??
    Vi har forresten lige nu en give away kørende hvor man kan vinde en valgfri Chanel neglelak hvis du har lyst må du meget gerne deltage, det ville være rigtigt dejligt! :-)

    http://garderobeskab.blogspot.dk/

    kærligeste hilsner Josefine og Sille :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Hvor er I søde!
      Jeg vil da helt sikkert kigge forbi ;-)

      Slet