mandag den 24. juni 2013

Guldbryllup

I lørdags var jeg med til min Farmors og Farfars Guldbryllup. Jeg er ret imponeret af tanken af et ægteskab har varet i 50 år. -Det er sørme lang tid! Jeg fik til opgave at være fotograf til dagen, og nu har jeg 647 billeder, der skal redigeres. Og indtil videre har jeg kun redigeret cirka 30-40 billeder! Men jeg var godt nok glad for, at jeg kunne gemme mig lidt bag mit kamera, da der ikke er nogen på min alder, og jeg har kun en idé om hvem få af dem er. Men stort set alle ved, hvem jeg er. -Det er jo ikke så svært at gætte sig til! 
        Jeg har altid fundet det lidt svært med store familie-arrangementer, da jeg ikke kender ret mange. Men denne gang fandt jeg det åbenbart lettere at falde i snak med folk. Det er nok fordi, jeg er blevet lidt ældre siden sidst. Det fik jeg også mange komentarer om: "Ihh, hvor er du altså blevet stor!" og "Hvilken klasse går du i nu? Er du færdig med skolen?" Det er vidst den samme sang som altid. Haha.
        Om morgenen stod vi tidligt op, da de sidste forberedelser til morgenkaffen kl. 9 skulle gøres. Der kom omkring 60 mennesker. Til middag gik de hjem, og klokke 17.30 fortsatte festen med næsten 60 nye mennesker. Ahh, det passer nok ikke helt, da der også kom mange af de samme igen. Nære venner                 
         Festen varede til midt ud på natten, og allerede klokken ti om morgenen dagen efter var der morgenkaffe. Bumbum. Jeg havde sovet som en sten og vågnede ti minutter i ti. Fik lidt travlt. Tror jeg fik drukket fem eller seks kopper kul sort kaffe før jeg rigtigt vågnede. Så da vi kom hjem i går aftes, var vi alle så trætte, at vi ikke orkede at gå ud på engen for at se sankt hans-bålet.
         Ja, det var min weekend. Hej så længe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar