lørdag den 29. juni 2013

Snip, snap, snude... Og så er den historie ude!

Ja, det er den vel. Folkeskole-tiden er forbi. Ti år er gået, bare kun de sidste tre år på denne skole. Jeg afslutter skolen med lidt blandede følelser, men mest af alt er jeg glad og lettet. De sidste tre år af mit liv har været gode år. Men som alle andre har jeg selvfølgelig haft op- og nedture, og nu er jeg lettet og glad for at det er slut. Og hvor jeg glæder mig til at begynde på en frisk. Faktisk starter jeg helt på en frisk, da jeg tager til Frankrig til næste år som udvekslingsstudent, og jeg har lige fået værtsfamilie i Sydfrankrig 70-80 km syd for Toulouse. Jeg har fået mailet en lille smule med dem, og hvor virker de søde. -Det gør mig kun endnu mere spændt!
       Sommerferie... Ja, hvad skal jeg lave? Min familie snakker lidt om at tage til Amsterdam, hvilket jeg synes lyder spænende. Men indtil videre er det kun snak. Så har jeg også meldt mig til noget frivilligt arbejde med fremstilling af en webshop for en second hand-butik, der ligger i byen.
        Billedet er fra i torsdags, hvor der var dimission, og vi skulle danse lancier.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar