torsdag den 8. august 2013

En sandet fornemmelse

Her er stille. Huset er tomt, og jeg er alene. Jeg kan ikke lide denne stilhed, den giver min en mathed af følelse. Hvad skal jeg lave? Der er så meget. Jeg kan bare gå i gang, men jeg rører ikke en finger. To-do-listen er efterhånden en meter lang, og et suk forlader mine læber, hver gang mit blik falder tungt på den. 
     Jeg kom hjem i går aftes efter et besøg hos min mormor. Alt var som det plejede, og så lige et kvarter før jeg skulle med bussen hjem, ramte det mig som et lyn fra den blå himmel, at jeg ikke ville komme til at se hende igen før om et år. Selvfølgelig var jeg forberedt på det. Det var jo derfor, jeg kom. For at sige farvel. Men det var sværere end, jeg havde troet.
      Jeg begynder føle mig som et lille sandkorn, som ligesom alle de andre sandkorn bliver trukket rundt af vinden. Sandkornet bliver blæst væk fra sine kære, og bliver nød til at tilpasse i blandt andre sandkorn, der er anderledes. 
      Om tyve dage sidder jeg i et fly til Paris, og der vil gå 10 et år, før jeg vil få min familie at se igen. Det bliver et godt år med en masse oplevelser, og jeg glæder mig så forfærdelig meget. Men jeg ved også én ting med sikkerhed: Jeg kommer til at savne min familie. Og det vil ikke være en dårlig ting!
   

2 kommentarer:

  1. Very nice picture.
    I think enjoy the silence and peace of being alone and going on to miss you family and start striking your to do list off! :D

    Google + / Twitter / Bloglovin


    with love, Cassandra xx
    http://backtofive.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Wow et flot billed!!

    Nanna Freving // www.nannafreving.com

    SvarSlet